I år gik turen til Flensborg for U15 drengene fra AIA, hvor de skulle kæmpe med hold fra Tyskland,
Danmark og Holland.
Vi tog stort set alle drengene af sted, samlet set var vi 17 drenge med i truppen. Det var fantastisk
at se så stor opbakning fra spillerne. Turen startede fra AIA klubhus fredag d. 6. juni med forventet
hjemkomst søndag d. 8. juni. Ved ankomsten til Tarp, lidt mere end 20 km fra spillestedet, fik
drengene nøglerne til deres værelser og blev hurtigt indkvarteret. Herefter tog vi til Flensborg for at se, hvor vi skulle spille og hvor vi skulle have aftensmad.
Lørdagskampe og hjemmebase sikret
Første kamp lørdag var kl. 12:30, hvilket tidsmæssigt passede godt til drengene, som ikke er
glade for at stå tidligt op. Der var 4 kampe i vente om lørdagen. Da vi ankom til spillestedet, havde
Helle (en af spillernes mor) sørget for at slå en pavillon op (plus en mere, som blev slået op i
samarbejde), og fundet 14 stole frem, så vi havde et område, hvor vi kunne slappe af. Med den
regn, der kom i løbet af dagen, var det uundværligt, at der var blevet sørget for denne
hjemmebase.
Kampene lørdag
1. AIA – TSV Winsen: 0-0, hvor AIA spillede med 10 mod 11 i 70% af kampen. Rødt kort for brok til dommeren.
2. AIA - FC Voran Ohe: 3-0, i kæmpe regnskyl
3. AIA - FC Holte: 3-0
4. AIA – DGF Flensborg: 1-0
Det var en flot dag med 10 point og uden at lukke mål ind. Vi fik lov at afslutte dagen med den
sidste kamp mod lokalheltene fra Flensborg, hvor sejren blev sikret. Dermed var vi kvalificeret til
semifinalerne, som først skulle spilles kl. 12:00 søndag (havde vi tabt, skulle vi have spillet kl.
9:00).
Søndag fik vi pakket sammen og lagt bagagen på hotellet, så vi var klar til kampen om at komme i
finalen kl. 12. Semifinalen gik supergodt og blev vundet 2-0 over SC Fortuna Wellsee. Desværre
var der lidt skår i glæden, da Ali fra holdet fik en fair, men hård tackling på anklen og måtte bæres
fra banen. Det viste sig senere, at anklen var brækket. Der var stor støtte fra alle spillerne, som
virkelig gjorde alt for at holde Alis humør højt.
I finalen ventede hollænderne, som ligesom os havde holdt nullet i samtlige kampe inden finalen.
Finalen skulle spilles som den sidste kamp på anlægget, hvor både dommer og linjedommere,
samt spillere skulle gå fælles ind på banen inden kampen. Der var lagt op til en brag af en kamp.
Desværre viste det sig, at hollænderne var for stærke og scorede på de 2 første chancer de
havde, og så var det lidt op ad bakke for holdet og sidelinjen. Der blev dog kæmpet til det sidste,
men kampen endte 3-0 til hollænderne. Spillerne var dog tilfredse med sølvmedaljen, selvom de
var meget trætte og lidt skuffede. Trænerne tager selvfølgelig deres del af ansvaret og kreditten
for resultatet. Samlet set var det en rigtig flot turnering leveret af drengene.
Ingen havde regnet med, at vi ville stå i en finale på denne tur.
