U10 piger og U14 drenge - North sea cup i Ringkøbing

I pinseweekenden tog 12 seje U10 AIA piger til Ringkøbing for at deltage i North Sea Football
Cup. Vi var så heldige at AIA U14 drenge også skulle med til stævnet – så vi delte en bus med
dem.
Pigerne spiller normalt 5:5 kampe – men til stævnet stillede vi op i U11/12 rækken og spillede
8:8. Det havde vi forberedt pigerne på både på det mentale og ved at spille en del
træningskampe i det format.
Stævnet var en kæmpe succes. På banen viste pigerne enorm spillelyst og fighter-vilje, selvom
de var oppe imod op til 3 år ældre piger. Vi spillede nogle meget tætte kampe med knappe
nederlag og uafgjorte kampe.
I semifinalen i A2 rækken spillede vi helt lige op med Hatting/Torsted U11 B piger – og det var
rent uheld at de ca. 30 sek før kampen sluttede fik bolden puttet heldigt i mål til stor ærgrelse
for både AIA-spillere, trænere og de mange støttende forældre. Ufortjent følte alle vist.
Udover spillet på banen – så har turen understreget det meget stærke sammenhold gruppen
har. Vi trænere har ikke skullet mægle i en eneste konflikt hele weekenden. Pigerne er hele
tiden opmærksomme på hinanden – giver plads til at være dem de er – og sikrer at alle hele
tiden har det godt. Virkelig en fornøjelse at være en del af.
En stor tak skal der lyde til de mange mange fantastiske forældre som tog med til Ringkøbing
og overnattede derude for hele tiden at støtte pigerne i kampene.
Vi er helt sikkert klar på en tur igen snart
Og der er ALTID plads til flere piger fra årgang 2015 og 2016 der vil spille fodbold med os.
Vi træner hver mandag og onsdag fra kl. 17-18.15. Første træning efter sommerferien er
mandag den 11. august.
U14 – Årgang 2011 var til North Sea CUP i Ringkøbing i pinsen sammen med U10 piger.
Et fint afviklet stævne med kampe fredag, lørdag og søndag.
Vi blev nr. 2 i puljen efter 3 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag.
Vi ankom fredag, hvor der var indlogering og første kamp, som blev vundet og vi fik en god start
på stævnet.
Lørdag bød på 3 hårde og jævnbyrdige kampe, med 2 sejr og 1 uafgjort, og dermed var
finalepladsen sikret, efter 2. dagen af stævnet.
Søndag morgen startede med et nederlag, hvor drengene mentalt var klar på finalekampen.
Andenpladsen i puljen gav en plads i finalen som vi desværre tabte 0-2 til Team Tangen.
Drengene fik dog en fin holdpokal og en flot overtrækstrøje.